Atelier sOmbre

Tegning, kul, blyant, kunst

Processen

At tænke som en filosof og at arbejde som en skorstensfejer

 

IMG_0044p

 

Ovenstående tegning er et eksempel på, hvordan jeg tænker, når jeg begynder at sætte de første streger på papiret. En opmålt tegning er en arbejdsmetode, hvor man sætter hjælpestreger på papiret for at få proportionerne så korrekte som muligt. Der vil altid være små fejl i frihåndstegning, men denne metode minimerer disse fejl, så de ikke spiller nogen rolle for det færdige resultat.

Når de fysiske ting, som papir, kul og motiv er på plads, bruger jeg to minutter til at studere motivet indgående, men fra afstand. Jeg kigger på om motivet er symmetrisk eller asymmetrisk, proportionerne og lys og skygge og allerede på dette stadie bestemmer jeg mig nogenlunde for det udtryk, jeg ønsker i den færdige tegning.

Jeg lægger mærke til hvad der er fremhævet ved motivet og om det giver et bedre resultat at manipulere med proportionerne og derfor er disse to minutter vigtige. Derefter danner jeg mig et overblik over motivets reelle størrelse og den størrelse jeg ønsker min tegning skal have. Det kan her være en hjælp, at finde den procentmæssige forskel mellem motiv og færdige størrelse på tegningen.

Jeg begynder nu tegningen og afmærker den lodrette og vandrette placering på papiret og fortsætter med lige linjer. For at sikre at den færdige tegning ligner motivet elle har en vis lighed, hvis dette ønskes, kan det kun gøres med lige linjer, som senere i processen rundes. Dette kaldes 2D elevation og det er her man sikre, at proportionerne er så korrekte som muligt. Dette gøres ved forholdsmæssig opmåling og er aldrig særlig orienteret omkring detaljer. Jeg arbejder altid først med de store træk og kendetegn, fordi man ikke kan se det hele på en gang. Jeg oplever gang på gang, at når jeg har brugt et vis antal timer med at se på motivet efterhånden som jeg tegner, at jeg lægger mærke til flere og flere små detaljer. Man skal aldrig forvente at man har alle svarene på en gang, for det kan ikke lade sig gøre. Man skal studere hver gang man begynder en ny tegning.

Jeg har taget udgangspunkt i et af mine portrætter for at illustrere den process, som jeg næsten altid gennemgår med en tegning. Referencen er et billede og jeg skal tegne i stor format og derfor forstørre billedet med ca. 33%. Dette skal jeg tænke på hele vejen igennem processen, da det er vigtig for det endelige resultat.

Materialer

Canson Mi-Teintes 50 x 60 cm farvet med kaffe

Kul Nitram H

Kul Coates

Kulblyanter Conté H

Presset kul Faber-Castell

Knett gummi

Chamois (læderklud) og køkkenrulle

Blyantsviskelæder

Fixativ Senneliertil Soft Pastel

 

1p

 

Bredden og højden bestemmes og øjne, mund og næse placeres i forhold til hinanden. De overordnede proportioner bestemmes. De indledende streger skal kunne rettes og evt. fjernes og jeg starter altid ud med lige streger. Det er vigtig hvis, man vil opnå en vis lighed med motivet.

 

2p

 

Flere detaljer er nu på plads og proportionerne er fastlagt. Hjælpestregerne bruges til at fastlægge de indbyrdes placeringer i ansigtet.

 

3p

 

De første toner lægges på og stadigvæk kun i store træk. Hjælpestregerne er fjernet. Jeg tænker ikke på 3D endnu men kun 2D elevation. Hvis man lægger tone på, så det er så fladt som muligt, er det nemmere at vurdere afstandene mellem de forskellige formers abstrakte udseende. Det er vigtigt altid at knibe øjnene sammen, da man på den måde udelader uvigtige informationer.

 

4p

 

Når det generelle udtryk er fastlagt kan skyggelægning begyndes og først bestemmer jeg lysretning. Kommer lyset fra oven og venstre eller oven og højre og så fremdeles. Nu findes kerneskyggen og de mørkeste områder tegnes ind og stadigvæk kun i store træk.

 

 

5p

 

De små detaljer begynder at tage form, men her er der så sket det, som nogle gange sker, når man arbejder med kul, nemlig at der er for meget kul på papiret og det virker rodet og uden retning. Jeg begynder her at fjerne så meget af det overskydende kul som muligt uden at miste proportionerne. Hvis det er nødvendigt, kan kullet fjernes så meget, at man får et nyt og meget lyst udgangspunkt. Men det er min teknik i kul. Putte kul på og trække fra og sådan bliver jeg ved indtil der kommer et 3-dimensionalt udtryk. Her er det næsen, som skal længst frem i billedflade.

 

 

6p

 

 

Tegningen har nu et mærkeligt udseende, men det sker næsten hver gang. På et eller andet tidspunkt i forløbet kan det hele forekomme som om, at der ingen retning er og tegningen er ødelagt. Tålmodighed giver i dette tilfælde altid resultat.

 

7p

 

Jeg har fjernet mere kul i de lyse områder og arbejdet med detaljerne omkring øjnene, næsen og munden. Baggrundsnuancen har jeg fastlagt og jeg begynder at bruge presset kul. Det hæfter bedre på papiret og tegningen står ikke længere åben. Dvs. at jeg ikke længere ønsker at ændre noget drastisk eller overordnet, men kun forbedre det jeg allerede har tegnet.

 

8

 

Flere detaljer er nu på plads og jeg føler, at jeg har taget tegningen så langt som jeg ønsker, nemlig et realistisk udtryk med detaljer, som underbygger referencens udtryk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Enter your email address to follow this blog and receive notifications of new posts by email.

Slut dig til de 8, der følger denne blog

Reklamer
%d bloggers like this: